Meningsfuld digitalisering er en agenda

– en dialogstarter om oplevelsen af den digitale omstilling med både fordele og dilemmaer

Den digitale omstilling griber ind i alle dele af vores liv. Vi oplever det ikke kun pga sociale medier og digitale fællesskaber, men også som borgere, i interessefællesskaber, på arbejdspladser og som brugere og kunder. Meget af vores liv foregår via en telefon, og telefonen agerer vores digitale alter ego mens vi ikke nødvendigvis skelner mellem teknologi der sikrer rent drikkevand i Uganda eller øger produktionshastigheden og så teknologi, der kan erstatte det fysiske møde og over tid mennesker, og til sidst måske relationer.

Vi er alle involveret – derfor bør vi alle have dialogen

På få årtier har digitalisering udviklet sig fra at være et fremtidsscenario til at være en præmis for al udvikling. Ikke kun den industrielle udvikling, men også menneskets udvikling såvel som kliamets udvikling. Forståelsen er, at digitaliseringen skal gøre verden til et bedre sted, og samarbejdet mellem myndigheder, erhvervsliv og techindustrien er i fuld gang på tværs af kloden, brancher og samfund.

Et grundigt samarbejde om at kigge flerdimensionelt på digitaliseringen for at identificere konsekvenserne, når det kommer til menneskers udvikling, læring, dannelse og trivsel er dog endnu ikke indledt, selv om der er flere indikatorer på, at det er nødvendigt. Vi står et historisk godt sted, hvor vi ovenpå en verdensomspændende nedlukning har rig mulighed for at identificere, hvad omstillingen betyder for mennesker samt hvilke etiske overvejelser, der skal gå forud for ny udvikling og ikke kun opstå som sporadiske overvejelser og indgreb.

Idag synes vores digitale habitus at være individets ansvar, selv om vi er kollektivt digitaliseret, og digitaliseringen manifesterer sig som langt mere end rent drikkevand i Uganda og smart borgerservice. Vi har involveret vores arbejds/skoleliv, privatliv, sociale liv, fritidsliv, familieliv og borgerliv via den personificerede digitalisering i skikkelse af smartphonen. Det har naturligvis konsekvenser for vores trivsel.

Samtidig har den manglende dialog konsekvenser for vores tilgang til teknologi. Vi får ikke nok ud af omstillingen, og der er mangel på kompetencer og unge, der ønsker at uddanne sig til fremtidens arbejdsmarked.

Det er vi nødt til at have en dialog om

Dialogmøder er en kombination af oplæg og dialog og faciliteres af Lykke Møller Kristensen

Typsik opbygning:

  • Indledende åbnende reflektion
  • Oplæg om digitaliseringens udvikling fra at være et redskab til den personificerede digitalisering og vores tilgang til samme, både som individer og samfund.
  • Dialoger undervejs. Dialoger bevæger sig med deltagerne og perspektiveres hvor det er oplagt med kendte studier, teser eller forskning.
  • Afsluttende dialog.

Varighed: min. to timer

Alle dialogmøder kan bestilles med en foruddefineret agenda og kendt forskning. For eksempel: hjernen, trivsel, sociale medier og likes, ensomhed, velfærdsteknologi, digital undervisning, manipulation og overvågning, læring og spejling, demokrati og medier, kommunikation etc.

Lille do we know – yet

Formålet med Meningsfuld Digitalisering er at skabe rum for samtaler om den digitale nutid og fremtid for at øge trivsel og mindske afstanden mellem mennesker og tilgange. Som mennesker, fællesskaber, organisationer, samfund og politisk

Samtalen kan ikke isoleres til en tænketank om data, et whitepaper om digital dannelse, et kodeks med fem anbefalinger. Den bør være ongoing uden fordomme.

Berøringsangst eller digitaliseringsbegejstring bør ikke stå i vejen.

Meningsfuld Digitalisering samler tankerne.

#digitalisering #skærme #vaner #socialemedier #likes #misinformation #robotkollega # automatisering #it-kompetencer #AI #data #cyper #velfærdsteknologi #udvikling #homosapiens #nærvær #berøringsangst #digitaliseringsbegejstring

Da den amerikanske professor i psykologi med speciale i generationsforskelle, herunder værdier i arbejdet, livsmål og udviklingshastighed, Jean Marie Twenge, som en af de første i 2016 for alvor satte fokus på konsekvenserne af smartphonens udbredelse hos i sær unge, italesatte hun, hvad mange eksperter allerede havde iagttaget. Hun fik hurtigt opbakning af andre eksperter, herunder den tyske neurolog og psykiater og forfatter til bogen ”Digital Demens”, Manfred Spitzer, samt eksperter, der kunne registrere en forandring hos deres klienter eller respondenter.

I samme periode bredte bekymringen sig til at omfatte flere emner, og da tidligere ansatte ved de store tech-virksomheder i Silicon Valley med Tristan Harris i spidsen i 2017 skabte Center for Humane Technology, havde emner som manipulation og misbrug af data allerede større opmærksomhed, og siden den amerikanske Harvard-professor, Shoshana Zuboff, i 2019 udgav sit værk: ”Overvågningskapitalisme” om algoritmer og forbrug af menneskers data,  har der været en meget bred anerkendelse af udfordringer med dataetik, demokrakti, overvågning, sociale medier og algoritmer.

Det har ført til øget opmærksomhed om data-sikkerhed, men hele den brede digitalisering af alle flader af menneskers liv, har udviklet sig til en debat om for eller imod digitalisering, anført af forskere med hvert deres speciale og uden en samlende indstans.

Det har vist sig svært at forske i konsekvenserne af digitalisering, fordi teser og forskningsfelter ofte dækker smalt som kontrast til, hvor bred indflydelse digitalisering har på os. Det samme gælder, når det kommer til lovgivning, der pt ikke er fulgt med den hastige udvikling af både personificerede platforme som sociale medier såvel som overfor udviklere og i håndteringen af ny teknologi.

Spørgsmålet er hvilken indflydelse digitalisering har på viden og læring samt på de principper, vi som mennesker nedarver i generationer fremover. Der stilles spørgsmålstegn ved, om teknologien i virkeligheden fratager os muligheden for at blive gode til det, teknologien ikke for alvor kan erstatte, nemlig den følelsesmæssige inteligens, mens der ikke forskes positivt i, hvad teknologien kan understøtte eller ligefrem erstatte.

I det digitale kapløb synes både alt godt såvel som alt dårligt at kunne tilskrives digitaliseringen. Konsekvenserne af denne enten-eller tilgang er ikke udelukkende centreret om det negative. Den manglende viden og dialog har samme effekt på fordelene ved digitaliseringen, hvilket også har betydning for udvikling og støtte til nye projekter. Digitaliseringen foregår ikke i øjenhøjde, kommunikeres og analyseres ikke tilstrækkeligt, ligesom løbende registrering, eventuelle fravalg og oplysning kun ser ud til at ske sporadisk og på foranledning af enkeltstående teser eller bekymringer.

Dermed er den største udfordring ved digitaliseringen ikke digitaliseringen i sig selv men at der endnu ikke er et tilbundsgående arbejde med at binde den overordnede vision med digitaliseringen sammen med en overordnet forståelse af, hvad der skal til, for at mennesket trives med udviklingen og vedbliver at være den dannende kraft, der skal definere menneskets bedste ved hjælp at teknologi og ikke på grund af teknologi.

Derfor vil (Center for ) Meningsfuld Digitalisering facilitere dialogen.