Digitaliseringens tveæggede sværd

Mens politikere, EU og industrien mener, at vi skal skrue op for digitaliseringen og virksomheder forsøger at finde det digitale ben at stå på for at svare en mission om, at digitaliseringen skal gøre verden bedre, bliver vi som brugere af digitale platforme i stigende grad udsat for digitale afledninger, individualiserede fællesskaber og hård tone på sociale medier.

Spørgsmålet er, om vi på den ene side kan hylde den digitale udvikling uden at forholde os til den personificerede del af samme på den anden side.

Den digitale omstilling er genereret af mennesker og den data, vi leverer. Der er tryk på udviklingen, men hvilke overvejelser kan der ligge i, at de to processer kan støtte hinanden fremfor at leve parallelt i forskellige ekkokamre. I takt med at den digitale udvikling baseret på algoritmer og AI har brug for data for at optimere, er mennesket blevet til data, og for at det kan lade sig gøre, må mennesket anvende teknologier. Et øget brug af teknologier øger også risikoen for digitale afledninger, ligesom spørgsmålet er, hvor den etiske debat kan deponeres eller bevares, når det kommer til den digitale udvikling.

Foredraget sætter spot på den gode i det dårlige eller det dårlige i det gode og kommer med konkrete eksempler på dilemmaer og overvejelser, man både som individ, organisation og samfund kan gøre sig.

Booking samt spørgsmål:

Kontakt Lykke Møller Kristensen på:

4033 4319 lmk@lykkemoellerkristensen.dk

eller Athenas på telefon: 35 11 21 31