Du ved det allerede: Digitale platforme giver dig mere af det, du allerede har vist interesse for. Det gælder, når du søger, klikker og når du interagerer på sociale medier. Læs mere om dilemmaer og sporing her.

Overordnet tilrettelægges din digitale opslagstavle på baggrund af dig selv. Sociale medier bruger de spor, du selv efterlader.

Meget af dine spor på internettet handler om cookies, som du selv skal godkende (og kan læse mere om HER), hver gang, du åbner en webside, mens det, du præsenteres for som inspiration (også annoncer) på sociale medier er en direkte udledning af det, du viser interesse for på sociale medier og i nogle tilfælde også forbundet til det, du ellers foretager dig online.

FOR YOU er særligt populært på sociale medier som Instagram, TikTok og Youtube, som traditionelt er de medier, børn og unge bruger meget til at lade sig inspirere og underholde. I sær på Instagram anvendes FOR YOU af brugere, der vil kende dagsordenen indenfor eks. mode, trends, bolig og livsstil. 

FOR YOU indekserer efter, hvem du er forbundet med, hvor du interagerer, hvor lang tid, du bruger på opslag, profiler, billeder samt hvad du ellers klikker på, og hvad der er populært i dit netværk.

Derfor er FOR YOU interessant at tale om:

FOR YOU giver et godt billede på, hvilket indtryk mediet eller nettet har af dig baseret på det, du har foretaget dig. Måske tænker du ikke over, hvor du klikker eller hvad du bruger af tid på forskellige opslag, eller hvem du er connectet med, men alt tæller.

Hvordan kan man styre sit FOR YOU?

Altid kun interager med personer, man kender nok til at vide, hvad de står for. Anmeld og bloker indhold, man ikke vil identificeres med. 

Mange videoer ser uskyldige ud fra start, selv om de indeholder negative sekvenser eller bekymrende indhold. Derfor er det altid en god idé at anmelde eller blokere indhold eller personer, der er upassende eller stødende, voldelige, indeholder mobning, nøgenbilleder eller sexuelt indhold. Når man anmelder eller blokerer, er man med til at passe på sin profil og sin tid. Men så længe vi ikke alle tager stilling til det, vi ser, kan andre upassende profiler eller videoer dukke op i FOR YOU. 

FOR YOU øvelse:

De sociale medier lægger små ”følere” ud på andre interesseområder i dit FOR YOU. Se hvad der sker, hvis du bruger lidt tid på at klikke på forslag, der normalt ikke er en del af dit feed. 

Det kan være, du skal scrolle i lang tid for at finde noget, du normalt ikke klikker på. Men se, hvor hurtigt dit feed kan ændre sig. 

(Det samme gælder faktisk også på søgemaskiner som Google)

Med andre ord:

FOR YOU is YOU or will become YOU

FORFATTER:

Lykke Møller Kristensen, stifter af Digiwise

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *