Det er ikke nyt – og således heller ikke i år – at de mest populære hashtags på Instagram centrerer sig omkring noget med skønhed, livsstil, mode og kærlighed – og ikke mindst en gennemgående opfordring til at følge én med hashtags som #follow, #like4like, #followme, #photooftheday. Se hele listen nerderst.

På Instagram ved man, hvad man får. Man får lige netop dét, hashtagsene afspejler. På den måde er det en tryghed i at alt er, som det plejer – i det mindste på Instagram. Omvendt er der også noget alarmerende i, at der selv i en verdensomspændende krise slet ikke sniger sig nogle hashtags ind, der bare afspejler den en smule Med andre ord, er året i hashtags på Instagram en gammel nyhed og uden forholden sig til den eksisterende situation.

Ny tids eskapisme?

Og dog. Måske kan man ligefrem læse et behov for at vende det triste corona-liv ryggen ind i de populære hashtags? De to mest anvendte hashtags er #love (1.824B (billion) posts) og #instagood (1.143B posts) og med #happy (576.9M posts) på 7. pladsen er der måske noget om behovet for at forsvinde ind i en filtreret verden af forstillet lykke. I hvert fald er #tbt som står for ThrowBackThursday/Time også meget populært med over 534.5M posts. Hashtagget anvendes i sær til at dele gamle billeder for at signalere en svunden tid eller et minde, man ville ønske at genoptage – for eksempel at rejse eller være ude og være sammen.

Behovet for at forsvinde fra situationen følges op af hashtagget #travel (949.6 M posts), #summer (452,4M posts) #repost 469.1M posts) og #nature (520.7M posts), men eskapismen kan også spores i de generelle #beautiful (657.4M posts) og #style (469M posts), #selfie (421.8M posts) og #fitness (393.8M posts), der centrerer sig om selvpromovering.

Samtidig er det interessant, at en af de mest omtalte digitale kampagner i 2020 – nemlig Black Lives Matter ikke har vundet en plads mellem de mest anvendte hashtags.

Instagrams markante vækst – og følgerne heraf

Måske er den polerede virkelighed det, vi har haft brug for undervejs i 2020, for aldrig har Instagram haft så markant en vækst på 12 måneder. Instagram når omkring en milliard brugere ved årsskiftet 20/21, og det er en vækst, som end ikke platformen selv havde forudset. Med den øgede vækst, har Instagram fået et nyt dilemma at slås med, nemlig misinformation eller fake news, som er det bredest kendte begreb. For mellem livsstils-opslag og opslag om det gode liv har også opslag med en høj grad af påvirkning også fundet plads. Om det har været i forbindelse med det amerikanske valg, information og misinformation om covid-19, demokratiske agendaer og propaganda i Polen og Ungarn eller påvirkning i forhold til religion, hatecrime og kvinder, så er platformen nu nødt til at tage et langt større ansvar for at hindre misinformation. Derfor fjernede platformen også “seneste” funktionen op til det amerikanske valg for at have bedre kontrol over indhold, der kunne påvirke brugerne.

Værd at holde øje med

Når en platform tager så voldsomt et ryk, er der dilemmaer. Tidligere har det vist sig, at Google og Facebook ikke har kunnet følge med i den hastige udvikling, når det kom til både at sikre brugernes data, trivsel og eksponering for misinformationer. Det samme ser ud til at gøre sig gældende for Instagram. Samtidig kan den polerede virkelighed indeholde andre undertemaer, og med den markante vækst i antal brugere og tid brugt på platformen, ligger der også en øget risiko for, at de mange eksponeringer for det perfekte liv sender endnu flere unge ud i ensomhedsfølelse, tvivl og marginalisering. Desuden ejer man som bekendt ikke et hashtag, og der er eksempler på, at der sniger sig politisk propaganda ind i harmløse hashtags som #happy eller #instagood.

Med andre ord

Da Amazonas brændte i 2019, var der mange unge, der fik den nyhed via Instagram, ligesom mange hørte om George Floyds død via Instagram og fulgte Black Lives Matter-kampagnen dér, hvor de i øvrigt også havde fulgt klima-debatten. Den danske statsminister har øget sin vækst på Instagram i løbet af 2020, hvor mange følgere har fået hendes tanker – ofte forud for et pressemøde eller forhandlinger. Der er med andre ord også viden og politiske temaer på Instagram. Men uanset hvor langt, vi kigger tilbage på listen over populære hashtags, så er der sjælendt nye temaer, der for alvor vinder ind over det polerede og – i år mere end nogensinde – eskapistiske. Dermed understreger Instagram ikke kun sin position som den filtrerede virkelighed, men også den kontrast til Twitter og Facebook, som platformen definerer og som – måske – ikke er så ringe endda. Corona-krisen har givet flere brugere ekstra tid på digitale platforme, ligesom mange har haft brug for at se noget smukt og inspirerende. Fra Instagram sendes der millioner af brugere videre ud til netshops og digitalt forbrug. Ikke mindst på grund af den gunstige position vil vi se, at Instagram øger kontrollen og sit digitale ansvar. Men platformen har potentiale til at blive den nye politiske kampplads, og det bør også få Facebook, der ejer Instagram, for alvor sætte ind overfor misinformation og digital manipulation. Det bliver interessant at følge.

På listen i linket her, kan du i øvrigt få et overblik over hvem, der havde flest følgere i 2020.

Hermed de mest populære hashtags i 2020 i nævnte rækkefølge:

#love

#instagood

#fashion

#photooftheday

#beautiful

#art

#happy

#photography

#picoftheday

#cute

#follow

#tbt

#followme

#nature

#like4like

#travle

#instagram

#repost

#style

#summer

#instadaily

#selfie

#me

#friends

#fintess

Forfatter til indlægget:

Lykke Møller Kristensen

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *