KOMMENTAR: Midt i december blev et studie offentliggjort, der afslørede , at der ikke er så meget kriminalitet på dark web, som mange frygtede. Studiet blev bragt i flere medier, og resultatet er jo sådan set en god nyhed. Der er dog en vigtig pointe, som vi burde tale mere om.

Nemlig det faktum, at studiet understreger, at uanset, hvad vi gør for at beskytte os selv mod at blive holdt øje med, så er der altid en smutvej ind til at se, hvad vi foretager os digitalt. Dark web er kendt for at være det hemmelige sted, og mange anvender det for ikke at kunne spores. Det kan man så alligevel.

Derfor er det vigtig viden: Med viden om det digitale kan vi træffe bevidste valg om vores adfærd og måske endda undgå at lade os lokke, true eller friste til en adfærd, vi ellers ikke ville stå på mål for. Studier i digital adfærd og kultur viser nemlig, at brugere oftere foretager sig ting, de ikke ville foretage sig i den fysiske verden – både pga opfattelsen af at være helt privat såvel som på grund af den eksponering, de udsættes for digtialt.

På dark web får denne tilgang en den yderligere dimension, at brugerne ved, at de ikke kan spores. For selv om dark web også er internettet, som vi kender det, så er der den væsentlige forskel, at du kan tilgå sider og tjenester i fuld anonymitet, dvs. med en skjult IP-adresse. IP adressen er det spor, du lægger fra din computer, hvor gang du søger og klikker på hjemmesider. Ved hjælp af en VPN (virtual privat network) – forbindelse, kan du skjule hvem du er. For at det kan lade sig gøre, skal du bruge en speciel browser, og her er TOR browseren populær.

Dark web repræsenterer, at det er skjult for offentligheden men anses også som ”lyssky”. Det er på denne side af internettet at pædofili-ringe er opsporet, våben-salg har foregået og generel kriminal adfærd med narko-salg og formidling af prostitution også sker. 

Nu har forskning så konkluderet, at der ikke foregår så meget kriminalitet, som man havde frygtet. Det er naturligvis interessant – og afgørende. Ikke mindst fordi der også er unge på dark web. Det er interessant for mange unge, der vil prøve sig selv af eller som er meget tech-kyndige. Jeg har i mit arbejde mødt flere, der har haft dårlige oplevelser på dark web og unge, der har været gået til kanten af det lovlige efter at have været blevet en del af et netværk dér. Det har for nogle været målet at blive en del af et mørkt fællesskab. En del af de allermest kriminelle grupper, herunder grupper med deling af pædofile interesser, er meget hemmelige og svære at komme tæt på. Af samme årsag også meget interessant for nogle unge, der vil prøve sig selv af.

Vores private rum er sjældent digitalt

Derfor er studiet interessant ad andre årsager end det faktum, at der ikke foregår så meget krimininalitet som troet. Vi er som brugere efterladt med en grundopfattelse af, at vi har vores eget ”rum”, når vi er digitale. Vi kan sende mails, chatte, søge og skrive beskeder – eller sende billeder til hinanden i den tro, at vi er private. Selv om mange ved, at der opsamles data om os, er vores adfærd præget af, at vi agerer privat eller personligt, når vi er på digitale platforme og nettet. Vi lader os med andre ord rive med.

På dark web er den tilgang endnu mere udpræget, deraf naturigvis også kriminaliteten. 

Men nu slår studiet endnu en streg under, at vi aldrig er helt private. Der vil altid være nogle, der ved, hvad vi foretager os online, endda på den mest hemmelige sti. Man har aldrig kunnet vide sig helt sikker på, om nationale efterforskere ikke har været på dark web, men nu viser det sig også, at udbyderne af forbindelsen kan se med – ellers ville forskerne ikke have haft adgang.

Sagt med andre ord:

Hvis ikke det er Facebook, der kan kigge med i dine beskeder, eller Google, der kan se, alt, hvad du søger på, og Snapchat, der har adgang til alle dine sendte og gemte billeder, så er det udbyderen af VPN-forbindelsen, der kan kigge med i, hvad du laver dér. 

Derfor er én af mine vigtigste pointer i sær overfor unge, der er vokset op med den frie dialog bagom på de sociale apps, at det, de tror er mellem dem, ikke kan forventes at være der. Det kan godt være, at mor og far ikke har adgangskoderne og derfor ikke kan kigge med. Men nogle kan kigge med, og derfor slår det seneste studie en tyk streg under, at vores privatliv fortrinsvis foregår i vores private dialoger, når de foregår fysisk.

Forfatter til indlægget

Lykke Møller Kristensen

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *