I forbindelse med udgivelsen af  “Dit digitale barn har brug for en voksen” lyder spørgsmålene ofte: “Hvad er de tre bedste råd til forældre?” Derfor har vi samlet tre vigtige overordnede råd herunder.

Det vil måske overraske dig, at de ikke berører konkrete udfordringer såsom skærmtid, Snapstreaks eller Fortnite. Men at de i stedet centrerer sig om voksnes tilgang til det at tage action omkring den digitale del af vores børn og unges liv.

Som skrevet i bogen:

“Vi har som voksne i den digitale verden en stor udfordring, da vi mangler nedarvede principper, som vi kan læne os op ad. Vi har ingen naturlig tilgang til det digitale og ingen oplagt vej til at opdrage efter. Samtidig mangler vi den tekniske eller digitale viden, som vores børn ser ud til at være født med. ” (Dit digitale barn har brug for en voksen, side 6.)

Spørgsmålet er, hvad vi kan bruge, hvis vi ikke kan bruge vores nedarvede principper. Derfor er overskriften for de tre bedste råd: at blive klogere sammen. For at vi kan det, skal vi nedbryde myter, finde en naturlig balance og spille os selv på banen. Jo tættere vi kommer på, jo mere styrke til at sætte regler og rammer samt at fornemme, hvordan de passer ind i jeres liv.

Råd nummer 1: Nedbryd traditionelle myter (og kom på banen)

For at vi kan det, skal vi først nedbryde nogle meget gængse dogmer – nogle vil kalde dem myter:

  1. Børn er digitalt indfødte
  2. Børn er meget klogere end os, når det kommer til det digitale

For at starte med det sidste først: Vi har ganske rigtigt ikke de nedarvede principper, når det kommer til at opdrage og at give vores børn gode vaner på det digitale område. Det betyder, at vi for eksempel ikke kan komme på banen med den naturlige forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert, når de sidder og spiller eller opretter sig på sociale medier.

Vi er ikke vokset op med smartphones og det digitale inden for rækkevidde og er slet ikke vokset op med, at det meste af en skoledag foregår bag en skærm, at pas, kørekort og rejser kan bestilles via vores forlængede arm – telefonen.

Men hvis vi ikke er vokset op med det og derfor ikke er digitalt indfødte, hvordan skulle vores børn så være det. De er ganske rigtigt født til bagsiden af en mobiltelefon, der tager billeder eller er vant til i en tidlig alder at anvende tablets, computere og telefoner og kan se meget hjemmevante ud, når de betjener dem. Men én ting er at kunne trykke, klikke, swipes og sende. En anden og langt mere afgørende ting er at kunne forstå hvorfor, man gør det. Kigger vi på, at børn traditionelt udvikler sig socialt ved at spejle sig i andre i de første mange år af deres liv, er det tydeligt, at vi som voksne spiller en stor rolle for dem, når de for eksempel slås på legepladsen eller skal finde sig til rette sammen med andre. Vi har en afgørende rolle for, at de viderefører de værdier, vi giver dem i deres generelle udvikling sammen med andre. Det er nemt for os, når vi kan se, hvad der sker. Det kan vi ikke digitalt, med mindre vi sidder helt tæt på eller har en løbende dialog. En dialog, vi måske misser, fordi vi ikke føler os teknisk nok stærke.

Det, der interesserede mig, da jeg skrev bogen, var: Hvad har vi så. Hvis vi ikke har de nedarvede principper, har vi noget andet. Nemlig de værdier og den mission, vi har med vores børn. At vi er de voksne og vejvisere til verden, at vi ved, hvad vi vil med vores børn og vores opdragelse.

Derfor har jeg skrevet bogen. For at give voksne styrken tilbage og gode råd til at håndtere det her emne på en måde, der virker for alle. Som forælder har du en unik rolle, og du kan noget, som de digitale platforme ikke kan. Du er først og fremmest den person, som dit barn elsker at have dialog med i de yngste år og – måske virker uinteresseret i at have dialog med i de ældre år.

Men vi skal som forældre ikke bilde os selv ind, at vi ikke forstår det digitale, for hvis vi taler om emnet, spørger nysgerrigt, kigger på tingene sammen og sætter rammer for brugen af skærme, bliver vi klogere SAMMEN. Uden dig kan dit barn ikke opnå den refleksion, som er afgørende.

Råd nummer 2: Glem dommedagstankegangen (og kom på banen)

Når vi nu ikke kan se alt, hvad børn laver eller swiper sig frem til, kan det være nærliggende blot at forbyde eller at lade sig skræmme af de mange negative debatter om skærmtid, afhængighed, hjernens udvikling.

I min research til bogen har jeg gennemgået mange siders forskning og resultater, og som jeg nævner, er der naturligvis grund til at bekymre sig om menneskers brug af det digitale. Men den nuværende forskning er baseret på flere år, hvor vi ikke rigtigt gjorde noget. Hvor vi ikke havde en løbende debat eller var på banen over for børn og unge. Resultatet ser vi i dag. Mange børn har tidligt en telefon og adgang til spil og sociale medier. Der er en del mobning og delinger af ulovlige billeder, børn, der er trætte og har svært ved at slippe skærmen etc.

Men forskningen er ikke entydig. Der er mange studier, der modbeviser dommedagsprofetier, og for eksempel kan hele debatten om afhængighed i høj grad perspektiveres til ikke at være helt sort eller hvid.

De mange negative debatter hjælper ikke på vores måde at håndtere emnet på. For hvis vi frygter det digitale eller blot forbyder det, skaber vi en stor afstand mellem os og børn og unge. Den afstand betyder, at de ikke har nogle at reflektere med på samme måde, som de har på legepladsen, eller hvis de har fysiske konflikter, som vi kan hjælpe dem med. Med fordomme eller bekymringer kan vi ikke bevæge hinanden, for der er større chance for, at børn ikke taler med os om tingene, fordi de ved, at vi synes, deres digitale verden er spild af tid, end at de har lyst til at tale og lære nyt af os.

Forskning viser, at børn og unge meget gerne vil have hjælp fra deres forældre, men at de frygter, at vi tager deres teknologier fra dem, hvis der er noget, der er svært.

En nysgerrig tilgang, hvor både myter og fordomme sættes i baggrunden er en stor del af løsningen, og det er her, den største forandring kan spores hos børn og unge, der ændrer adfærd online.

Råd nummer 3: Skærp dit barns sunde fornuft med løbende dialog (og kom på banen)

Når vi har smidt vores egen manglende tro på egne digitale evner væk og samtidig forsøgt at nedtone vores bekymring eller fordomme, kan vi bedre komme på banen i det, der for alvor betyder noget. Jeg ved det, for jeg har afprøvet det igennem flere år. Den fordomsfrie og daglige dialog om det digitale kan skærpe dit barns sunde fornuft. Hvis emnet kommer ind i den daglige samtale på lige vilkår med spørgsmål om madpakker og fodboldresultater, er der større chance for, at dit barn konvertere sin almindelige sunde fornuft til også at gælde online.

For hvis vi fokuserer for meget på digitale regler, kan børn og unge opfatte det som om, de almindelige regler, som gælder i hverdagen, skolegården, til fodbold og i familien, ikke nødvendigvis gælder online. Som jeg skriver i bogen:

Tal om det digitale i et brugernært sprog – i det sprog, du ellers anvender. Spørg, grin, undersøg og sæt rammer på samme måde som du ellers gør. Der vil altid være konflikter, også når du præsenterer skærmtid eller regler for brugen af spil eller sociale medier. Men tal om det i samme nære sprog som alt andet. Så kommer du tættere på og hjælper dit barn til at forstå, at det digitale ikke er en verden for sig men en del af verden.

Du kan finde masser forskning og perspektiv på ovenstående gode råd i bogen, ligesom du kan finde konkrete råd til lavpraktisk at håndtere den digitale del af jeres hverdag.

Bogen har som den første bog samlet og perspektiveret den viden, vi har i dag og sat den sammen med børn og unges egne ord og de løsninger, der er afprøvet i praksis. Løsninger, der gør det nemmere for dig at være den voksne som dit digitale barn (og teenager)  har brug for.


Om forfatteren til indlægget:

Lykke Møller Kristensen driver SoMe-Right.com og er forfatter til to bøger om den digitale verden:

“Dit digitale barn har brug for en voksen” der netop er udkommet på GADS forlag

“Børn og sociale medier – en guide til forældre med børn på sociale medier”

Hun er uddannet journalist og kommunikationsrådgiver og tidligere uddannelseschef for uddannelser i sociale medier og kommunikation. I 2013 indledte hun sit arbejde med at afdække børn og unges adfærd på de digitale platforme og i dag sidder hun i en international sparringsgruppe, der arbejder for at sikre børn og unge online samt at udbrede gode råd til voksne om digital adfærd og kultur. Desuden er en hun en meget brugt foredragsholder og workshopleder.

Du kan se mere om hendes seneste bog og links til forskning og studier HER: